Harrested Hovedgaard

Harrested Hovedgaard

Allerede i middelalderen lå en landsby ved samme navn placeret, hvor det nuværende Harrestedgaard ligger i dag. Hvorvidt herregården er opstået som en hovedgård i byen, eller om byen er opstået omkring herregården vides ikke.

Allerede i 1300-tallet har vi et klart kendskab til Harrestedgaards ejerhistorie. I begyndelsen af århundredet var Harrestedgaard ejet af Karl Nielsen af adelsslægten Rani, som få generationer senere uddøde. Efter Karl Nielsens død i 1344 overtog datteren Ingerd Karlsdatter Rani gården samt halvdelen af Harrested by. Ingerd var enke efter Peder Grubbe og ægtede sig anden gang med Iven Markmand, der dermed fik part i Harrestedgaard.

I 1355 overtog Iven Markmand den anden halvdel af Harrestedgaard efter sin afdøde svoger, der også havde haft part i gården, og Markmand blev dermed eneejer. Harrestedgaard forblev i den tyske Markmand-slægt de efterfølgende 150 år.

Med Jørgen Evertsen Markmand, der i 1500 solgte Harrestedgaard til brødrene Jørgen og Tønne Parsberg, uddøde den danske gren af slægten Markmand. Både Jørgen Markmand og brødrene Parsberg lå i strid med Jørgen Rud, der mente at have krav på et stykke af Harrestedgaards jord. Jørgen Rud fik i 1493 tilkendt rettigheder i gården af Kong Hans (1455-1513), men synes aldrig at have fået udleveret gården, da han endnu ti år efter dommen klagede over behandlingen.

Tønne Parsberg overlod Harrestedgaard til sønnen, Verner Tønnesen Parsberg, der lige som sin far var medlem af det danske rigsråd og spillede en betydelig rolle i dansk politik blandt andet under Den Nordiske Syvårskrig (1563-70).

Slægten Parsberg, som havde bayersk oprindelse, ejede Harrestedgaard i mere end 130 år. I 1634 solgte Frederik Parsberg gården til Niels Lykke, der trods sit korte ejerskab nåede at udvide gårdens jordtilliggender gennem byttehandel med Kronen. Rigsadmiral Jørgen Vind erhvervede gården i 1638, men faldt få år senere i slaget ved Kolberger Heide, hvorefter Harrestedgaard blev delt mellem hans tre sønner, Holger, Hans og Christian Vind. Af disse udkøbte Holger Vind sine brødre og udvidede Harrestedgaards tilliggende med 10 af landsbyens gårde samt møllen. Selve landsbyen Harrested og alle gårdene blev nedlagt.

Gården gik i arv til Vilhelm Carl Vind, der 1723 solgte Harrestedgaard til Carl Adolf von Plessen, som i forvejen ejede hele syv herregårde på egnen. Von Plessen var barnløs og skabte inden sin død de Plessenske Fideikommisgodser af sine udstrakte godsbesiddelser.  Fideikommisser var en slags fond, hvor brugsretten til godserne uden tidsbegrænsning blev nedarvet i slægten efter en bindende arvefølge, der på forhånd var fastlagt.

Harrestedgaard gik i arv i slægten von Plessen frem til 1945. Ejerne anvendte dog sjældent herregården som bolig, men opholdt sig oftest på familiens godser i Tyskland. Herregården var fra 1925 ejet af baron Johann Ludvig von Plessen, der gjorde tjeneste som tysk gesandt i Rom.

Efter Anden Verdenskrig (1939-45) blev der gennemført en lovgivning, som betød, at tysk ejendom i Danmark kunne konfiskeres af Staten, deriblandt også Harrestedgaard. Staten overtog herregården og udstykkede en del af jorderne. Forinden havde lensafløsningen i 1923 medført, at der var blevet afgivet jord til 4 husmandsbrug.

Staten ejede kun Harrestedgaard i få år, hvorefter gården igen overgik til privat eje. I 2012 købte Kammerherre Hofjægermester Vincens baron Lerche Harrestedgaard

Storke
Storke på besøg 2015
Der bliver lagt undertag på tørreriet. Syd siden. 2017
Nordsiden. Arbejdet blev udført af Byggefirmaet PKC A/S